Dagens fødselar er Kate Pierson, primært kendt som en af de kvindelige frontfigurer i The B-52′s, men også som duetpartnerinde med Michael Stipe og R.E.M. ved et par lejligheder. Piersons 64-årsdag skal dog fejres med en anden duet, nemlig ‘Candy’, som hun sammen med Iggy Pop gjorde til et hit i 1990. Sangen udkom oprindeligt på sidstnævntes album Brick by Brick, men findes også på for eksempel dennes opsamling A Million in Prizes. Den kan du låne her.
Med ‘Candy’ ønskes alle en god weekend herfra.
Morten Flacheberg Andersen, musikbibliotekar Gentofte Hovedbibliotek